I maj 2016 øgede DOT sikkerheden på de internationale betalingskort: Visa og MasterCard, ved at indføre 3D Secure på betalingstransaktioner i DOT Mobilpendlerkort app. Samme sikkerhedsløsning aktiveres nu ved betaling med et Visa-Dankort i DOT Mobilpendlerkort app. Aktiveringen af 3D Secure sikkerhedsløsningen er et led i indsatsen om at bekæmpe svindel med betalingskort.

Har du et Dankort uden Visa kan du ikke betale i DOT Mobilpendlerkort app

Står der 5019 som de første fire cifre på dit Dankort, kan det ikke benyttes. Der lukkes for at betale med Dankort uden Visa, da det ikke er muligt at aktivere sikkerhedsløsningen 3D Secure på disse betalingskort.

Kunder der betaler med Visa-Dankort, skal fremover tilmelde Deres betalingskort og mobiltelefonnummer for at købe Mobilpendlerkort i DOT App’en. Det giver kunderne større tryghed for at andre ikke bruger kortet på internettet.

Er du allerede tilmeldt løsningen?

Hvis du er tilmeldt og skal betale for mobilpendlerkortet, modtager du en SMS med en engangskode. SMS engangskoden skal tastes ind i det skærmbillede, som kommer frem som en del af betalingsforløbet i app’en.

Når koden er blevet godkendt, har du gennemført handlen. Taster du forkert kode vil betalingen blive afvist

Har du ikke tilmeldt dig løsningen?

Når du skal købe et mobilpendlerkort med Visa-Dankort i DOT Mobilpendlerkort app’en, vil du, i forbindelse med at du skal betale for mobilpendlerkortet, blive bedt om at tilmelde dig. Ved tilmeldingen tilknytter du dit mobilnummer til dit betalingskort. For at tilmelde dig, skal du bruge din NemID.

Du kan også oprette dig nu. Opret din 3D secure kode hos Nets

Ved at tilmelde dig bliver du også klar til at handle i andre netbutikker, der anvender Verified by Visa / MasterCard SecureCode.